Beredskabet

for havpattedyr

Syg sælunge

Hvis du ser eller finder en syg eller svækket sæl/hval, så lad dyret ligge og kontakt den nærmeste lokale enhed under Naturstyrelsen – eller Fiskeri- og Søfartsmuseet på tlf. 76122000.

Både Naturstyrelsen og Fiskeri- og Søfartsmuseet er en del af Beredskabet for havpattedyr i Danmark.
Beredskabet sørger bl.a. for en hurtig aflivning af syge og afkræftede sæler og hvaler.

 

Døde sæler og hvaler

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du finder en død sæl eller hval på stranden. Husk at tage et billede af dyret, og skrive hvor du har fundet dyret. Du kan ringe eller skrive til Fiskeri- og Søfartsmuseet på tlf. 76 12 20 00/ fimus@fimus.dk eller til Line A. Kyhn fra Aarhus Universitet på tlf. 30 18 31 48. Du kan også kontakte den nærmeste lokale enhed under Naturstyrelsen

Fiskeri- Søfartsmuseet, Aarhus Universitet og Naturstyrelsen er en del af Beredskabet for Havpattedyr. Beredskabet indsamler nogle af de døde sæler og hvaler. Dyrene bliver undersøgt for sygdomme og dødsårsag på DTU – Center for Diagnostik eller Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. Vi kan lære meget om havmiljøet ved at undersøge døde havpattedyr. Derfor bliver der også udtaget prøver, der kan indgå i forsknings- og overvågningsprojekter. Fiskeri- og Søfartsmuseet og Statens Naturhistoriske Museum sikrer skeletterne fra udvalgte sæler og hvaler. Skeletterne indgår i de to museers samlinger og bidrager til både forskning og formidling.

Læs mere om samarbejdet her

Har du fundet en syg sæl?

Lad dyret ligge!

Finder du en syg eller afkræftet sæl på stranden, så lad den ligge og kontakt Fiskeri- og Søfartsmuseet på tlf. 76 12 20 00 eller den nærmeste lokale enhed hos Naturstyrelsen.

Har du spørgsmål omkring havpattedyr generelt kan du kontakte Charlotte Bie Thøstesen, naturhistorisk museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

 

Forladte sælunger og hylere på stranden

I Danmark føder de spættede sæler deres unger i juni og juli måned. I den periode kan du opleve, at der ligger sælunger på stranden. Det bedste råd er at lade ungen være og holde afstand. Det er ikke unormalt, at moren i kortere perioder forlader sin unge for at søge føde. Du kan opleve, at sælungerne hyler. Det kan lyde hjerteskærende, men det betyder ikke nødvendigvis, at moren er forsvundet. Hvis sælungen ligger samme sted på stranden i mere end et døgn, kan ungen dog være forladt. I så fald kan du kontakte Fiskeri- og Søfartsmuseet på tlf. 76 12 20 00 eller den nærmeste lokale enhed hos Naturstyrelsen.

 

Hvad er beredskabet for Havpattedyr?

Siden 1991 har en systematisk indsamling af informationer om sæler og hvaler fundet sted. Det er sket i et tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Statens Naturhistoriske Museum, Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, DTU – Center for Diagnostik og Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Beredskabet for Havpattedyr overvåger sundheden blandt sæler og hvaler i Danmark.
Beredskabet bidrager også til en øget forståelse af havpattedyr i Danmark, herunder artsmangfoldigheden og populationsstatus.

Alle oplysninger om de registrerede havpattedyr samles i en database, der administreres af Fiskeri- og Søfartsmuseet. Hvert år samles registreringerne i en beredskabsrapport.

Du kan læse de seneste rapporter her på siden.

Bla bla blagerge

Akvarium

Se mere

Sælarium

Se mere

Museum

Se mere