Kulturhistorie

Kulturhistorisk tidslinje

Museets kulturhistoriske ansvarsområder dækker bredt fra den vestjyske søfart, over dansk fiskeri til den offshorebaserede udnyttelse af naturens ressourcer i Nordsøen.

Kronologisk dækker vi fra 1500-tallet frem til nu med en bred palet af maritime tematikker, hvilket afspejler sig i vores mangfoldige fortællinger.

På museet kan man eksempelvis blive klogere på den vestjyske sejlskibstids storhed og fald, erhvervsfiskeriet i alle dets afskygninger og den danske kamp for at blive selvforsynende med olie og naturgas fra undergrunden.

Fælles for de kulturhistoriske fortællinger på museet er, at det i grunden handler om menneskets møde, arbejde og kamp med havet. Dette møde har affødt forretning, eventyr, tragedier og poesi – og det er netop de fortællinger, vi ønsker at dele.

Nedenfor har vi en tidslinje, der giver en historisk indflyvning over museets ansvarsområder. Her kan man bl.a. dykke ned i fortællingen om skibsreder A.P. Møllers arbejde med at få eneret til at efterforske undergrunden for olie og gas, Martin Spangsbergs ekspeditioner med Vitus Bering og Esbjergfiskeriets guldalder i 1960’erne.

1650-1700

Som følge af Ribe købstads tilbagegang blomstrer nye søfartsknudepunkter op ved Rømø, Fanø, Hjerting, Ho og Varde. Disse bliver grundstenene i en vestjysk søfartshistorie, vi stadig kan mærke i dag.

Læs mere

1720

Martin Spangsberg fra Jerne ved Esbjerg lader sig hyre til Peter den Stores flåde. Som Vitus Berings højre hånd drager han på ekspeditioner til verdens fjerne afkroge og er med til at opdage bl.a. Beringstrædet.

Læs mere

1868

Kongen underskriver loven om anlæggelsen af Esbjerg Havn den 24 april 1868.
Behovet for en vestvendt havn var stor som følge af nederlaget i 1864, der bl.a. medførte tabet Altona Havn, som var en af kongerigets vigtigste havne. Esbjerg Havn blev egentligt anlagt som en eksporthavn for landbruget, men udviklede sig i løbet 1900-tallet til at blive Danmarks største fiskerihavn.

Læs mere

1940-45

Besættelsen får afgørende betydning for både transport- og fiskerihavnen, men hvor fiskeriet oplever fremgang, tvinger krigens kår eksporten på retræte.

Læs mere

1960’erne

Esbjerg fiskeriets guldalder, hvor både industri- og konsumfiskeriet er i konstant vækst.
På sit højeste er fiskerihavnen fyldt op med 600 kuttere.

Læs mere

1962

A.P. Møller får af den danske stat koncession på efterforskning og indvinding af olie og gas fra den danske undergrund. I 1972 åbnedes det første producerende oliefelt, Dan-feltet. Det danske olieeventyr var dermed skudt i gang.

Læs mere

2002

Verdens første store havvindmøllepark Horns Rev 1 etableres ud for Blåvands Huk.
Tilsammen leverede de 80 2.0 MW møller 160 MW. Vindmølleparkerne får fremadrettet Esbjerg Havn som base- og udskibningshavn.

Læs mere

2007

Fiskemelsproduktionen ophører og den sidste rest af fiskeriet forsvinder fra Esbjerg og rykker i stedet nordpå til bl.a. Hanstholm og Hirtshals.

Læs mere

2017

Genopbygningsprojektet af naturgasfeltet Tyra sættes i gang for 21 milliarder DKK. Esbjerg Havn satser på at blive en foregangshavn i den grønne omstilling, hvilket medfører et øget fokus på nye bæredygtige teknologier og forretninger.

Læs mere

Akvarium

Se mere

Sælarium

Se mere

Museum

Se mere