Efterårsferieaktiviteter
Familierundvisning i Havets mysterier
Har du nogensinde tænkt over, om havfruer, søslanger og kæmpe havuhyrer virkelig har eksisteret?
Tag med ind i udstillingen Havets mysterier, hvor I sammen med en museumsformidler går på opdagelse i fortællingerne om søuhyrer og fantastiske væsner og undersøger, hvad videnskaben kan fortælle os om dem.
Til sidst venter en særlig oplevelse. I rørekassen gemmer der sig dele fra havuhyrer. Stik hånden ned, mærk efter, og gæt, hvilket søuhyre der gemmer sig i kassen.
En spændende oplevelse for hele familien med plads til nysgerrighed, overraskelser og måske et gys eller to.
De praktiske informationer
Aktiviteten er gratis for museumsgæster.
Aktiviteten foregår kl. 11:30-12:15 på følgende dage:
- Lørdag d. 10 oktober 2026
- Søndag d. 11. oktober 2026
- Onsdag d. 14. oktober 2026
- Torsdag d. 15. oktober 2026
Aktiviteten starter ved indgangen til Havets mysterier