Undervisningsforløb
Sildedissektion
Eleverne får silden i hænderne og får aktiveret både syns-, føle- og lugtesans, når de dissekerer og undersøger fiskens ydre og indre. Undervejs taler vi fiskeanatomi; de forskellige organers funktioner og hvorfor en sild egentligt ser ud som den gør.
Praktiske detaljer
Klassetrin: 4.-6. klasse
Fag: Natur og teknik
Færdigheds- og vidensområder og -mål: Læs mere om forløbets færdigheds- og vidensområder og -mål her.
Varighed: cirka 1,5 time
Antal: Op til 28 elever pr. forløb.
Pris: 1.490 kr. + entré til museet (se priser under "Skoler")
Tider: Forløbet kan bookes mandag til fredag, kl. 10 eller kl. 12.45, dog ikke i skolernes ferier.
Vi ser frem mod en spændende trinvis ombygning af museet. Derfor sker booking af undervisningsforløb fra 2027 med forbehold for lokaletilgængelighed.
Hvordan booker jeg forløbet? Send en forespørgsel via linket/bookingformularen nedenfor. OBS! forløbet skal bookes senest en måned i forvejen.
Har du spørgsmål til forløbet, ønsker du at booke med kortere varsel, eller uden for overnævnte tidspunkter, kan du kontakte os på: formidling@musvest.dk
Spørgsmål og svar
Du kan booke ved at sende os en forespørgsel.
Herunder kan du får svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Hvordan skal priserne forståes?
Selve forløbet koster 1.490 kr. og hertil tilgår entré til museet.
Børn under 18 år er altid gratis og for det meste, følger der to lærere med pr. klasse.
Reglerne er forskellige afhængig af hvilken type institution man kommer fra. Derfor henviser til vores billetside, hvor det står beskrevet, hvilke regler der gælder for hvem.
Der er ingen øvre grænse for, hvor mange lærere der må være med pr. forløb, dog skal "ekstra" lærere betale entré.
Hvad med elever med særlige behov?
Vi har altid plads til elever med særlige behov, dog vil vi gerne have lidt flere detaljer, så vi kan nå at forberede os.
Dette kan du tilføje i din forespørgsel.
Hvordan foregår afregningen?
Efter forløbet får I tilsendt en faktura for entré og forløb.
Det er muligt, at betale med betalingskort, bankoverførsel eller EAN.
Hvad er afbestillingsreglerne?
Forløbet kan omkostningsfrit afbestilles indtil 2 uger før startdato. Ved senere afbestilling beregnes et afbestillingsgebyr svarende til 65% af den samlede booking.
Ved afbestilling, forstås annullering, afkortning og lignende væsentlige ændringer i forhold til bestillingen.
Ved udeblivelse opkræves det fulde beløb.