Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
d472db4de969af15d485355555fb69b2979e931821a0bc6c790e76fe0cb6fee1c458177fb2e647e9daa82c7a19b5c206

Undervisningsforløb

Disseker en blæksprutte

Undersøg havets mest fascinerende dyr!

Hvor sidder en blækspruttes hjerne, hvordan ser dens mund ud, og hvordan kan den egentlig skyde med blæk?

 

I dette undervisningsforløb får dine elever mulighed for at studere et af havets mest spændende dyr på helt tæt hold. Sammen kigger vi på blækspruttens specielle anatomi, levevis og utrolige evne til at tilpasse sig livet i havet.

 

Alle elevernes sanser bliver aktiveret, når de to og to skal dissekere og undersøge en tiarmet blæksprutte, og de skal identificere organer som gæller, blæksæk, øjne og næb.

 

Forløbet omsætter teori til praksis og giver dine elever en fascinerende oplevelse, der helt sikkert vil suge sig fast i hukommelsen!

 

Undervisningen tilpasses klassetrin og fagligt niveau og egner sig særligt godt til mellemtrinnet og den første biologiundervisning i udskolingen.

 

Dissektionen kan med fordel bruges i forbindelse med undervisning i:

  • Anatomi og fysiologi
  • Tilpasning og evolution
  • Dyregrupper og biodiversitet
  • Fødekæder og havets økosystemer
  • Den naturvidenskabelige arbejdsmetode

b5e9115c503d1c6dbfb46f5283c2c2c2727160f406551f149879ccacf54b5b26944323062295a20537a7db0c4483866a (1)

Det praktiske

Klassetrin: 4.-7. klasse

 

Fag: Natur og teknik

 

Færdigheds- og vidensområder og -mål:  Læs mere om forløbets færdigheds- og vidensområder og -mål her

 

Varighed: cirka 1,5 time

 

Antal: Op til 28 elever pr. forløb

 

Pris: 1.490 kr. plus eventuel entré til museet (Se priser under "Skoler")

 

Tider: Forløbet kan bookes mandag til fredag kl. 10 eller kl. 12.45, dog ikke i skolernes ferier.

 

Vi ser frem mod en spændende ombygning af museet i de kommende år. Derfor sker booking af undervisningsforløb fra 2027 med forbehold for tilgængelighed af lokaler.

DSC_1359 (1)

Spørgsmål og svar

Du kan booke ved at sende os en forespørgsel.

Herunder kan du får svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Hvordan skal priserne forstås?

Undervisningsforløbet koster 1.490 kr. plus eventuel entré til museet.

Børn under 18 år har gratis adgang, og som udgangspunkt er der gratis adgang for to lærere.

Reglerne er forskellige afhængig af, hvilken type institution man kommer fra. Derfor henviser til vores billetside, hvor det står beskrevet, hvilke regler der gælder for hvem.

Der er ingen øvre grænse for, hvor mange lærere der må være med pr. forløb, dog skal "ekstra" lærere betale entré.

Hvad med elever med særlige behov?

Vi har altid plads til elever med særlige behov, dog vil vi gerne have lidt flere detaljer, så vi kan nå at forberede os.

Dette kan du tilføje i din forespørgsel.

Hvordan foregår afregningen?

Efter forløbet får I tilsendt en faktura for entré og forløb.

Det er muligt at betale med betalingskort, bankoverførsel eller EAN.

Hvad er afbestillingsreglerne?

Forløbet kan omkostningsfrit afbestilles indtil to uger før startdato. Ved senere afbestilling beregnes et afbestillingsgebyr svarende til 65% af den samlede booking.
Ved afbestilling, forstås annullering, afkortning og lignende væsentlige ændringer i forhold til bestillingen.

Ved udeblivelse opkræves det fulde beløb.

blækspruttediss.66