Velkommen i Havlaboratoriet
Kom med ind i Havlaboratoriet, og gå på opdagelse blandt spændende fund fra havet.
Her kan I undersøge skaller, hajskind, kranier og mange andre spændende fund fra havet. Prøv vores stereolupper, og se de fascinerende detaljer, som I ikke kan få øje på med det blotte øje.
Sammen med museets formidler kan I blive klogere på havets dyr, deres særlige tilpasninger og de historier, genstandene gemmer på.
En aktivitet for nysgerrige børn og voksne.
Kom tæt på havets hemmeligheder foregår i Lab 2 på udvalgte dage. Hold øje med dagsprogammet for at se, om aktiviteten finder sted den dag, I planlægger at besøge os.
Det er gratis at deltage for museets gæster.