skip to Main Content

Tilbud til mellemtrinet

Dette forløb skal du vælge hvis I arbejder med evolution, tilpasning, fisk, havet eller bare vil udfordre eleverne på et praktisk forløb, hvor eleverne skal indrette et akvarium.

Eleverne får udleveret en saltvandsfisk og skal herefter i grupper observere og undersøge den, for at finde ud af om man kan se på dens udseende hvor og hvordan, den lever i naturen. Ud fra elevernes eget valg af bundmateriale, sten, planter osv. taler vi om de forskellige fiskearters krav til levested og deres tilpasning til bestemte miljøer – farver, form, camouflage og fødevalg. Eleverne fremlægger ganske kort hver gruppes fisk og deres overvejelser omkring projektet.

Max antal elever24
Varighed1½ timer
Niveau3. – 6. kl.
PrisKr. 700,-

Du skal vælge denne aktivitet, hvis du arbejder med dyr fra havet, og vil dissekere med dine elever.

I denne aktivitet kigger vi på en tiarmet blækspruttes levevis og specielle anatomi. Vi introducerer forskellige begreber og fagsprog, som du arbejder med i natur og teknologi. Det kan fx være tilpasning, camouflage eller evolution. Du kan også bruge dissektionen som en introduktion til et tema om havet eller som en spændende oplevelse og udfordring for eleverne.

Max antal elever24
Varighed1 time
Niveau*3. – 6. kl.
PrisKr. 700,-
* Egnet for børn med særlige behov.

Du skal vælge dette forløb, hvis du har historie på mellemtrinet og har lyst til at prøve et praktisk, sanse- og værkstedsorienteret forløb med dine elever.

Aktiviteten handler om at være barn i en fiskerfamilie på Fanø eller i området omkring Esbjerg for ca.150 år siden. Vi udfordrer eleverne på deres innovative og praktiske evner, nysgerrighed og smagsløg ved at lade dem gennemføre typiske arbejdsopgaver for børn i denne periode. Dine elever bliver inddelt i mindre grupper og skal herefter cirkulere mellem forskellige typer af værksteder udenfor i vores frilandsudstilling. Aktiviteten sluttes af med en prøvesmagning af den lokale egnsret bakskuld.

Max antal elever30
Varighed1½ time
Niveau*3. – 6. kl.
PrisKr. 1.000,-
* Egnet for børn med særlige behov.

Hvis du arbejder med Vadehavet, skal du besøge vores museum.

Vi har en vadehavsudstilling, saltvandsakvarium og et sælarium, hvor du kan finde en stor del af de dyr der findes i Vadehavet. Hvis du vil på tur i Vadehavet med os som guider, tilbyder vi en vadevandring for dig og dine elever ved Sædding Strand. Her skal vi tale om både kultur- og naturhistorie og dine elever bliver udfordret undervejs når de skal grave, si og undersøge havbunden for dyr og planter. Vi skal gå henover de blotlagte vadeflader i enten bare tæer eller gummistøvler og bestige de lokale blåmuslingebanker. Dette kræver selvfølgelig at tidevandet passer for os og at vejret ikke er for blæsende. Ude ved muslingebankerne kan vi også vælge at tømme en ruse, som vi bruger til indsamling af dyr til museets akvarier.

Hvis du deltager i undervisningstilbuddet MitVadehav, kan du bruge turen som en optakt eller del af et længere forløb. Vi anbefaler dig at tjekke opgaverne på Mit Vadehav.

Turen er tidevands- og vejrafhængig.

Max antal elever30
Varighed1½ time
Niveau*3. – 6. kl.
PrisKr. 1.000,-
* Egnet for børn med særlige behov.

Påklædning:  Varmt tøj, gummistøvler eller bare tæer.

Tilbud på tryk ...

Har du du behov for printe eller gemme vores undervisningstilbud, så kan du hente alle vores tilbud her eller blot hente vores tilbud til mellemtrinnet her.

Back To Top
×Close search
Søg
X

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er okay med dette, men du kan fravælge, hvis du ønsker det Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close