skip to Main Content
Udstillinger Vi Husker

Udstillinger vi husker

50 år med udstillinger på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Af Asbjørn Holm & Charlotte Bie Thøstesen

Fiskeri- og Søfartsmuseets 50-års jubilæum er en god anledning til at dykke ned i museets historie og gøre status over en lang årrække med et væld af forskellige udstillinger og udstillingsformater, som museet har skabt eller været involveret i.

Det vil naturligvis føre for vidt at gennemgå alle de 246 forskellige udstillinger, så vi vil forsøge at skærpe fokus ved at give et indblik i nogle af de forskellige – til lejligheden definerede – typer af udstillinger, som museets publikum gennem tiderne har kunnet opleve.

I denne artikel fokuseres der på udstillinger som et middel til at gøre museumssamlingerne og forskningen tilgængelig og vedkommende for borgere og samfund.

Hvordan defineres en museumsudstilling?

Ordet ”udstilling” defineres som følgende i ”Den Danske Ordbog”: ”Arrangement hvor man for et (betalende) publikum fremviser en udvalgt række af seværdige genstande eller individer fx kunstværker, varer, husdyr eller kæledyr”.

Det er svært at forestille sig et museum uden udstillinger. Udstillinger på museer kan være alt fra en enkelt genstand meden tekst i en lille montre til omfangsrige udstillinger, som tilstræber at give den besøgende et indtryk af, hvordan verden er skruet sammen – altså fra det mindste til det største og fra det simple til det uhyre komplekse. Et andet karakteristikum ved en museumsudstilling er, at udstillingen er baseret på museernes samling, forskning og viden og derved skaber autenticitet og troværdighed.

Tidligere har det vigtigste i museumsudstillingerne været genstande fra museernes samlinger, men i dag er genstandene kun en blandt mange kommunikationsformer i udstillingerne, og der kommer hele tiden flere og flere medier til.

Museets basisudstillinger

Udstillinger er uden tvivl den mest benyttede udtryksform på museer til at afspejle ansvarsområder og forskning. Fiskeri- og Søfartsmuseet er ingen undtagelse, og derfor var der også fra museets åbning i 1968 en fast basisudstilling i museets udstillingshal – Dansk Fiskeri i 100 år. I dag er et museums basisudstillinger kendetegnet ved at være pædagogisk gennemarbejdet og velovervejet samt funderet i museets faglige viden. Dette var også tilfældet for museets første basisudstilling. De første forberedelser til denne udstilling blev udført sammen med en professionel grafiker i 1967. Der blev gjort mange overvejelser i forbindelse med planlægningen og tilrettelæggelsen af udstillingen.

Man ønskede at afholde publikum fra at blive overfodret med genstande og indtryk. I et forsøg på at fastholde publikums koncentration udvalgte man nøje hvilke genstande udstillingen skulle vise samt hvilke virkemidler, så som fotos, tegninger og modeller, der bedst understøttede formidlingen af genstandenes brugshistorie.

Denne første basisudstilling på Fiskeri- og Søfartsmuseet var givetvis forud for sin tid, og udstillingen vandt i sine første år anerkendelse for sit smukke design og sine pædagogiske overvejelser. Intentionen var at gøre udstillingen til en forlængelse af klasseværelset, hvor de museumsansatte kunne tage publikum med rundt fra planche til planche for at vise principperne bag de forskellige fangstmetoder.

 I dag vil man nok klassificere denne form for udstilling som en udstilling bygget op omkring et didaktisk princip altså en udstilling med en undervisende eller informerende tilgang.

Dansk Fiskeri

Dansk Fiskeri i 100 år formidlede sit budskab til museets publikum i 20 år, før den blev erstattet af en ny basisudstilling om fiskeri Dansk havfiskeris gennembrud 1880-1940.

Som museumsinspektør Poul Holm fortalte i 1988, var tiden inde til at formidle fiskeriet på en ny måde: ”Nutidens smag er forandret af de mange synsoplevelser, som specielt tv-mediet har givet. Man kan ikke længere forbavse sit publikum ved at vise meget store forstørrelser af fotos på plancher. Museerne må i højere grad udnytte deres rumlige fortrin ved at vise deres ting med stærkere appel til oplevelsen frem for oplysningen.”

Den nye basisudstilling var tematisk opbygget omkring udvalgte fiskeredskaber og fiskermiljøer, og der var en rød tråd i udstillingen gennem hele fiskeriprocessen fra forberedelse over fangst til efterbehandling. Publikum skulle i udstillingen desuden kunne leve sig ind i fiskerfamiliernes liv.

Det var også et bevidst valg, at udstillingen ikke beskæftigede sig med de kræfter, som truede fiskeriet tilbage i 1980’erne og vakte stor samfundsdebat. Udstillingen skulle i stedet give publikum en baggrundsviden og en forståelse, der kunne hjælpe dem til at sætte den aktuelle samfundsdebat i perspektiv.

Basisudstillinger 1968-2017:

1) 1968-1988: Dansk Fiskeri i 100 år
2) 1989-2017: Dansk havfiskeris gennembrud 1880-1940
3) 1980-1989: Sælernes biologi
4) 1999-2015: Vadehav og Verdenshav
5) 2013- : Vadehavets sæler
6) 2014-: Livet i Vadehavet
7) 2016- : Energi fra Havet – Dansk offshore på Nordsøen

 

Udstillinger med levende dyr

Da Fiskeri- og Søfartsmuseet åbnede dørene for publikum tilbage i 1968, var der udover museets basisudstilling Dansk Fiskeri i 100 år også et saltvandsakvarium i museumsbygningen.

Baggrunden for at bygge et akvarium i tilknytning til museet var et ønske om at vise de fisk, fiskerne fangede i danske farvande. Fiskeri- og Søfartsmuseet udstiller levende dyr, hvilket betyder, at museet også er godkendt som et zoologisk anlæg på linje med Den Blå Planet og Københavns Zoo. Siden åbningen i 1968 er der løbende bygget adskillige zoologiske anlæg på museet.

Oplevelser af levende dyr vækker publikums følelser og kan ikke sammenlignes med oplevelsen af udstoppede dyr eller dyr på fotografier og videoklip. De levende dyr er et magtfuldt virkemiddel i formidling, da fakta bliver levende og synligt for publikum.

Museets zoologiske anlæg understøtter derfor på bedste vis de naturhistoriske arbejdsområder: Dansk havmiljø, danske havpattedyr og Vadehavets naturhistorie.

Museets Sælarium er et godt eksempel. Sælariet åbnede i 1976 og blev en realitet på baggrund af ønsket om at opbygge et center for forskning i sælernes biologi og adfærd og samtidig give publikum en chance for at følge med i denne forskning på nært hold. Anlægget var også et af de første steder i verden, hvor publikum havde mulighed for se sælerne gennem undervandsruder og derved opleve sælernes adfærd tæt på. Sælariet og sælerne har siden været en vigtig del af museets varemærke.

I dag er der dagligt to offentlige fordrings- og træningsseancer i Sælariet. Det giver Fiskeri- og Søfartsmuseet en oplagt mulighed for at formidle viden til publikum om de danske sæler – spættet sæl og gråsæl. De levende sæler i Sælariet skaber en sammenhæng til de fakta, der formidles om de vilde sæler i naturen og ønsket er, at publikums interesse og forståelse for sælernes biologi og levevis fremmes.

I forbindelse med renoveringen af Sælariet åbnede i 2013 en basisudstilling omhandlende Vadehavets sæler. Denne udstilling er placeret i forbindelse med undervandsruderne til Sælariet. Udstillingens fortælling om årets gang hos sælerne i Vadehavet komplementeres herved af Sælariets levende sæler.

Zoologiske anlæg 1968-2017:
1) 1968-2000: Saltvandsakvariet
2) 1976-2012: Sælarium
3) 1994-2012: Udendørs ferskvandsakvarium
4) 1997-2012: Minkanlæg
5) 2001- : Nyt Saltvandsakvarium
6) 2013- : Nyt Sælarium
7) 2013- : Udendørs saltvandsakvarium
8) 2014- : Vadehavsanlæg

Frilandsudstilling

Museets frilandsudstilling blev grundlagt i slutningen af 1980’erne, og her var den grundlæggende tanke at genskabe
nogle maritime miljøer fra vestkysten, der skulle give publikum mulighed for at opleve maritime håndværk udført i praksis. Her blev for eksempel ansat skibstømrere til at restaurere og vedligeholde museets bådsamling. Publikum havde mulighed for at interagere med håndværkerne, mens de arbejdede. Det faktum, at publikum kunne komme tæt på museets genstande og tilmed få indsigt i håndværket omkring fartøjerne, gav frilandsudstillingen en stor formidlingsmæssig værdi, som stadig er gældende i dag. Senere er andre værksteder og miljøer opstået og har i kraft af deres sanselighed og appel til publikums nysgerrighed gjort, at museet gennem denne udstillingsform giver publikum
noget, som de sociale medier ikke kan matche. Der er ingen tvivl om, at vi ikke kun forstår vores omverden med hovedet, men også med kroppen, med sanserne, med følelserne og gennem alle de sociale påvirkninger, vi er udsat for.

En frilandsudstilling kan derfor være medvirkende til en særlig intens oplevelse på et museum, hvis den rummer sanselige elementer og troværdige miljøer uden for mange isskilte og wayfindings-tiltag.
Grundet ovenstående har Fiskeri- og Søfartsmuseet derfor også valgt at bruge frilandsudstillingen i mange formidlingsmæssige sammenhænge, hvor håndværk og konkrete værksteder kan
underbygge en forståelse for et givet tema og skabe læring hos bestemte målgrupper, som for eksempel børn og unge. Museets læringsspil Skipperen, Skuden, Skroget og Splejsen er et godt eksempel på en formidling, hvor udstillingsmiljøet og publikums interaktion hermed betyder alt for motivationen, forståelsen og
udførelsen af de opgaver, der bliver stillet i spillet.

Museet bruger altså frilandsudstillingens rammer, miljøer og udstillinger som en forudsætning for læring og videntilegnelse gennem interaktivitet, involvering, indlevelse og engagement hos publikum, som får mulighed for at skabe deres egne oplevelser – oplevelser man taler om.

Frilandsudstilling 1968-2017:
1989 -: Frilandsudstilling

Frilandsudstillingen benyttes til mange forskellige elevaktiviteter, hvor maritime håndværk kommer i spil. Her et eksempel fra læringsspillet Skipperen, Skuden, Skroget og Splejsen, hvor man skal forsøge at kalfatre en skibsside.

Frilandsudstillingen

Forskningsbaserede særudstillinger

En særudstilling karakteriseres ved at være midlertidig og kan i kraft af denne karakter tillade sig at være mere eksperimenterende og dristig både i indhold og form.12 Derfor er særudstillinger også en god anledning til at afprøve formidlingsteknikker til fremtidige basisudstillinger.

I forbindelse med byggeriet af Fiskeri- og Søfartsmuseet havde man ikke taget højde for et sted, hvor særudstillinger kunne vises – der var kun én udstillingshal. Museets forhal blev derfor allerede fra start inddraget til udstillingsområde. I museets første år var frekvensen af særudstillinger særdeles høj og Horst Meesenburg forklarede i Sjæk’len nr. 20 baggrunden herfor:

”Fra starten havde Tougaard og jeg en idé om, at der skullenvære liv i huset – også om vinteren. Vi planlagde derfor med bestyrelsens velsignelse syv mindre særudstillinger baseret på egne undersøgelser omkring biologi og lokalsamfund. Særudstillingerne der skiftede hver tredje uge, ledsagedes af en foredragsrække med et overraskende godt besøg, og vi fulgte succesen op gennem de to følgende vinterhalvår.”

Når man kigger nærmere på Fiskeri- og Søfartsmuseets lange liste over særudstillinger, er det tydeligt, at de udspringer af museets forskning i og arbejde med de velkendte ansvarsområder:

Dansk fiskeri, vestjysk søfart, dansk offshore, Vadehavets natur- og kulturhistorie, danske havpattedyr og dansk havmiljø.

Hvis man gransker de i alt 105 særudstillingerne og opdeler dem i henholdsvis natur- og kulturhistoriske udstillinger, kan man se, at 22 af udstillingerne tager udgangspunkt i det naturvidenskabelige arbejdsfelt. Særligt i museets opstartsfase var det tydeligt, at museets faglige profil var geografisk og biolo gisk orienteret. Det var i denne periode, man så særudstillinger om Vadehavets særkende og en lind strøm af bogudgivelser og publikationer, der understøttede udstillingerne. I Sjæk’len nr. 8-9 bemærkes det at: ”Publikationsvirksomheden prioriteres højt i de samlede museumsaktiviteter. Publikationerne er det sidste led i tredelingen indsamling/udstilling/publikation, idet resultaterne fra indsamling og undersøgelser får mulighed for at leve videre, når førstegangspræsentationen som særudstilling er ovre. Gennem sine publikationer når museet tillige ud til en lang række mennesker, der ikke selv har lejlighed til at komme til museet, men som alligevel nyder godt af museets arbejde.”

Fordelingen mellem kulturhistorie og naturhistorie
83 af særudstillingerne tager udgangspunkt i det kulturhistoriske arbejdsfelt, og i museets første 20 år dominerer særudstillinger om forskellige typer af fiskeri og kystkultur. Senere kommer et stort antal udstillinger om offshorerelaterede emner, hvalfangst, søredning og søfart.

Nogle få særudstillinger i Fiskeri- og Søfartsmuseets historie udmærker sig dog ved at være tværfaglige og koble kultur- og naturvidenskab.

Kulturhistoriske særudstillinger 1968-2017:

1) 1968: Snurrevod-fiskeriet
2) 1969: Guttannen – en landsby i højalperne
3) 1969: Glencolumbkille – en vestirsk landsby
4) 1969: Vitved – en midtjysk landsby
5) 1969: Esbjerg – en by og dens funktioner
6) 1969: Søredningstjenesten
7) 1970: Umanak – et grønlandsk samfund
8) 1970: Sandrejefiskeriet fra Havneby
9) 1970: Nordsøfiskeriet under besættelsen
10) 1970: De nordsvenske samer
11) 1971: Fanø 71
12) 1971: Venezia lagunen og Diano-dalen
13) 1971: Nes – en Færø-bygd
14) 1971: Sikkerhed til søs
15) 1971: Fiskerne på Holmlands Klit
16) 1972: Kystfiskeriet fra Slettestrand
17) 1973: Botel Tobago
18) 1973: En Kystlandingsplads
19) 1974: Både og bådfolk i marsken
20) 1974: Garnfiskere
21) 1975: Turisme ved Jyllands Vestkyst
22) 1975: Fiskerikollektivet 9. maj i Riga
23) 1976: Stormflodudstilling
24) 1977: Blåhvilling-fiskeriet
25) 1977: Alle tiders tatoveringer
26) 1979: Fiskerikollektiver i Letland
27) 1980: Esbjerg-Harwich – ruten gennem 100 år
28) 1981: Stralsund – Fiskeriet i DDR
29) 1982: Stormflod den 24. november 1981
30) 1983: Den grønne kystvej
31) 1983: Gamle søkort (SAS)
32) 1983: Hvide Sande gennem 50 år
33) 1983: Hvalfangst gennem 400 år
34) 1984: Maritime frimærker
35) 1985: Kunst på kroppen
36) 1985: To engelske linjeskibe
37) 1986: Hvalfangst ved Svalbard
38) 1986: Tunfiskefangst med harpungevær (spotlightudstilling)
39) 1986: Kirkedage – om søndagskutterne (spotlightudstilling)
40) 1986: Smeerenburg
41) 1986: Åledrivkvaser
42) 1987: Bornholms Fiskeri
43) 1987: Kyst og Havn

44) 1987: Tavsefremstilling
45) 1987: ”Schacht”
46) 1988: Sejlskibssøfarten fra Fanø (spotlightudstilling)
47) 1988: Fanøbarken ”Doris Brodersen” (spotlightudstilling)
48) 1989: Esbjergfiskeriet i lokal streng 1910-40
49) 1989: Fanø i sejlskibstiden
50) 1989: Søkrigen 1939-45 (spotlightudstilling)
51) 1990: Som dreng skar jeg skibe
52) 1991: Oliefelterne i Nordsøen
53) 1991: Maritimt legetøj
54) 1991: Fyrskibe ved Esbjerg (spotlightudstilling)
55) 1992: Esbjerg-kutter “Dagmar Aaen”
56) 1993: Wilhelmshaven
57) 1995: Flaskeskibe
58) 1996: En tid – to verdener
59) 1996: Navnebrædder – Esbjergkutternes navnebrædder
60) 1997: Søkortene fortæller historie
61) 2000: Med Bering til verdens ende – Kaptajn Martin Spangsberg i zarens tjeneste 1720-1761
62) 2002: Katastrofen i Ishavet 1777
63) 2003: Nabohandel over Skagerrak
64) 2004: Marinehjemmeværnet 1946-2002
65) 2004: Rederiet Phønix
66) 2005: Model af olietankeren ”Kyushu Spirit”
fra Teekay Shipping Corporation Canada
67) 2005: Hvad blev der af Esbjergfiskeriet?
68) 2005: Joller fra Revsøre og havprammen
69) 2006: Hvad blev der af Esbjergkutterne?
70) 2007: Fra Dan til Halfdan
71) 2007: Frimærker – skibe fra værfter i Region Syd
72) 2008: Maritime frimærker
73) 2011: “Mærsk Endeavour”
74) 2013: Ned’ å æ havn
75) 2013: Kongeskibet Dannebrog (spotudstilling)
76) 2014: Hvalfangst ved Antarktis (spotudstilling)
77) 2015: Om Martin Spangsbjerg (spotudstilling)
78) 2015: Tunfiskegrej (spotudstilling)
79) 2015: Plakater fra North Sea Passenger Lines
80) 2015: Jørgen Pedersens arkiv (nyhedsmontre)
81) 2016: Kutter E 712 “Søren Thomsen” (nyhedsmontre)
82) 2016: Lokkefugle brugt til strandjagt (nyhedsmontre)
83) 2017: Marinarkæologiske fund 8.4. – fund fra havets bund

Naturhistoriske særudstillinger 1968-2017

1) 1968: Fugle og fisks adfærd
2) 1968: Skallingen – vade, marsk og klit
3) 1969: Langli – en ø i Vadehavet
4) 1969: Øerne i Vadehavet
5) 1976: Problemer omkring Vadehavet
6) 1982: Olie og naturgas i Nordsøen
7) 1982: Skarvens Kyster
8) 1985: Grådyb, natur og besejling
9) 1985: Hvad er salt i grunden?
10) 1988: Marbæk-udstillingen
11) 1989: Sældøden i 1988
12) 1991: Hval, hvad, hvor?
13) 1996: Kaskelot – en duftinstallation
14) 1997: Vadehav – natur og forvaltning
15) 1998: Hvalstrandinger
16) 2001: Fokus på Hvaler
17) 2003: ASCOBAN
18) 2012: Fiskenes forunderlige forplantning
19) 2013: Vadehavets sæler
20) 2014: Hvaler på afveje
21) 2016: Den vestjyske laks
22) 2016: Opskyl (spotudstilling)

Kultur- og naturhistorie kobles sammen

Da museumsinstitutionerne så dagens lys for mere end 400 år siden, var kulturen, naturen og kunsten samlet under samme tag. Vor tids opfattelse er dog, at der er dybe faglige skel mellem humanvidenskaberne og naturvidenskaberne, og at der derfor er en naturlig opdeling af museer i natur-, kultur og kunsthistoriske museer.

Fiskeri- og Søfartsmuseet falder derfor udenfor kategori, da museet har kultur- og naturhistorie samlet under ét tag. Forskellige arbejdskulturer samles under ét og kan derved skabe unikke udstillinger. Et eksempel på denne særlige kobling er særudstillingen fra 1980 ”Fisk-Fisker”, som belyste forholdet mellem fiskeren, og de fisk, han var helt afhængig af at skulle fange. Udstillingen fokuserede på de forhold, der havde betydning for fiskenes tilstedeværelse, men ikke mindst på samspillet mellem de forskellige fiskearter og fiskernes placering i det komplicerede økosystem.

Udstillingen indeholdt også et politisk afsnit, hvor der opstod interaktion med publikum gennem spørgsmål, som satte fiskeriet til debat.
For eksempel om publikum efter at have set særudstillingen foretrak fiskeri efter konsumfisk eller industrifisk.

Udstillingen Vadehavet på Tværs fra 2008 var også en kultur- og naturhistorisk udstilling, som begyndte ude i Vadehavets bølger og bevægede sig ind på det tørre land og undervejs beskrev naturen og kulturhistorien.
I udstillingen Døde Hvaler fra 2011 kom Fiskeri- og Søfartsmuseets kultur- og naturhistoriske arbejdsområder begge tydeligt til udtryk. Udstillingen drejede sig om hvaldød. I udstillingen blev tre former for hvaldød og de døde hvalers senere skæbne formidlet:

Døde hvaler – en oase i dybhavets ørken, Døde hvaler – en handelsvare og Døde hvaler – en kilde til ny viden. Den naturhistoriske indfaldsvinkel kom til udtryk i historien om den døde hval på havets bund, som efter sin død var føde for havets utallige organismer. Samme indfaldsvinkel var gældende for formidlingen af, hvor vigtig finhvalen, der strandede i Vejle i 2010, var for hvalforskningen. Udstillingens kulturhistoriske islæt var beretningen om de danske hvalfangeres skæbner ved Grønland i 1700-tallet.

Kunst på et kultur- og naturhistorisk museum

Et opslag i Gyldendals Den Store Danske viser, at et tidligt kunstbegreb fra 1700-tallet i sin bredeste forstand kan forstås således: ”Kunst forstået som fællesbetegnelse for maleri, skulptur, arkitektur, musik og digtning, de såkaldte skønne kunster.”

Det er også den form for kunst – især malerier og skulpturer – der gennem årene har været udstillet på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Kunstudstillingerne blev først inddraget på Fiskeri- og Søfartsmuseet knap et årti efter museets åbning. Kunstudstillingerne er et godt supplement til de mere videnstunge kultur- og naturhistoriske fagudstillinger, som har været at finde på museet.
Kunstudstillinger kan give publikum en anden type oplevelse, da kunst blandt andet appellerer til vores æstetiske sans og følelser. Kunstudstillingerne kan altså formidle museets ansvarsområder på en alternativ måde og måske endda tiltrække et andet publikum. Eksempelvis har museets publikum kunnet fordybe sig i diverse værker, hvor malere og skulptører på hver deres måde har fortolket museets ansvarsområder indenfor især dansk fiskeri og vestjysk søfart.
En anden type kunstudstillinger, som af og til har været vist på museet, er børnekunstudstillinger. I forbindelse med tilblivelsen af børnenes værker har børnene været gennem en læringsproces og bearbejdet et bestemt kultur- eller naturhistorisk emne.
I dag hylder nogle museer det æstetiske princip i udstillinger, der appellerer til synssansen og til publikums påskønnelse af skønhed og ”gode smag”.

På de kultur- og naturhistoriske museer ses der eksempler på, at kunsten fylder mere og mere.
I dag er det dog som en integreret del af udstillingen i et forsøg på at skabe æstetiske og iscenesatte oplevelser for publikum. ”Det virker som et overraskende match. Men væn dig til det: For kunsten er for alvor på vej ind i de kulturhistoriske museer lige nu. Ikke som særligt ekstraudstyr til de videnstunge dele af udstillinger. Men
som fuldgyldig komponent i det kæmpestore benarbejde, museer gør i disse år for at trække publikum til og give dem noget, deres smartphones ikke kan hamle op med.”

Fotografiet i udstillingen

Fotografiet har altid spillet en væsentlig rolle i Fiskeri- og Søfartsmuseets udstillingskoncepter. Som det æstetiske element i en udstilling kan et fotografi tilføre en udstilling både æstetik og indsigt i et fagligt tungt emne. Museet har dog også lavet fotoudstillinger i sin rene form, og 20 særudstillinger tager udgangspunkt i forskellige fotografers værker. Temaerne har været vidt forskellige men næsten alle tager udgangspunkt i maritime komponenter, søfarendes rejser eller arbejde til søs.

Fotoudstillinger 1968-2017

1) 1989: Sydens skibe
2) 1990: Stormflod
3) 1990: Fyrskibene ved Esbjerg
4) 1991: Kvinder i fisk
5) 1991: Esbjergfiskeriet set gennem et kamera
6) 1992: I hvalernes kølvand
7) 1993: Fra nær og fjern
8) 1995: Strandinger og forlis langs Vestkysten
9) 1998: Foto fra Handelsflådens Velfærdsråd
10) 1999: På tobisfiskeri
11) 2002: Olien i fokus
12) 2004: Hvor havet ender
13) 2006: Hamborg Havn
14) 2007: Havnefotos fra Esbjerg
15) 2008: Horisont – 55°24.67N/08°11.62E – Grådyb
16) 2008: Europas vestkyst – Fra Skagen til Gibraltar
17) 2009: Havfiskeri på Nordatlanten
18) 2011: Nedslag på Vestkysten
19) 2011: Fiskeriet og Esbjerg Havn gennem tiderne
20) 2015: Marie Mærsk om Triple E containerskibe

Fakta boks

Kultur- og naturhistoriske udstillinger 1968-2017

1) 1980: Fisk-Fisker
2) 1988: Kyst og Havn
3) 1990: Tip en 13’er
4) 2008: Vadehavet på Tværs
5) 2011: Døde Hvaler

Kunstudstillinger 1968-2017

1) 1977: Værker af fiskernes maler Niels Jensen, Blokhus
2) 1978: Billedtæpper af kunsthåndværkeren Annette Fausø
3) 1978: Værker af maleren Lars Anker, København
4) 1985: Børnetegninger om redning til søs
5) 1986: Brasiliansk kunst, udlånt af den brasilianske ambassade
6) 1987: Einer S. Olsen – en marinemaler
7) 1990: Nyt sejlvartegn – kunstneren Bjørn Rødding
8) 1991: Salgsudstilling – America’s Cup sejladserne,
Franco Costa
9) 1992: Fra sejl til damp i vestjyske skibsportrætter
10) 1992: Fiskerimuseet på plakaten, Esbjerg Gymnasium
11) 1993: Rudolf Ressel – en tysk marinemaler
12) 1994: Maleriudstilling – Det maritime menneske
13) 1995: Over Atlanten – malerier af Johannes Møller
14) 1996: Havets Kunst – træskulpturer af Rolf Goerler
15) 1996: John Gardner – Hempel-kalenderens illustrator
16) 1999: Sømandens tøj – Per Bøghs (Pelles) tegninger
17) 1999: En rejse under Havet – elever fra Esbjerg Billedskole
18) 2000: Mennesket og havet – Erik Styrbjørns malerier
19) 2000: Skandinaviske Motiver – Th. Norling
20) 2001: Esbjerg Havn ved årtusindskiftet – August Kruse og Bjørn Thomsen
21) 2003: En underlig fisk – vægskulpturer af Flemming Rendbo
22) 2005: Vadehavet på lærred – Trine Theut, Maj-Britt
Bodilius Lindgren, Kirsten Røjle og Marco Brodde
23) 2006: Maleriudstilling – August Kruse
24) 2006: Tinga-Tinga kunst fra Tanzania
25) 2012: Vores vågehval – vågehval i papmaché
26) 2013: Vadehavets Dyreliv – Tarphagevejens Børnehave
27) 2014: Fiskerimuseet i vand og farver – Vestjyske akvarelmalere

Samarbejdsudstillinger

Fiskeri- og Søfartsmuseet har god tradition for at lave udstillinger i samarbejde med andre institutioner, museer og attraktioner i ind- og udland. Udstillingerne er ofte blevet til som et resultat af viden- og erfaringsudveksling samt fundraising i faglige projektsamarbejder.
Museet har lavet 18 særudstillinger i samarbejde med andre. I nogle tilfælde er udstillingerne lavet i fællesskab
og dernæst kopieret, så de har kunnet stå identiske på de respektive institutioner eller cirkuleret mellem samarbejdspartnerne.

Resultatet af museets seneste samarbejdsprojekt kan i jubilæumsåret 2018 ses i museets nuværende særudstillingslokale. Udstillingen hedder FiSK. Formålet med det projekt, som udstillingen er en del af, er at undersøge, hvordan fisk påvirker børns sundhed og kognitive funktion samt give danske børn og deres forældre viden om og oplevelser med fisk og sundhed på en sjov, utraditionel, involverende og nuanceret måde. Projektet er et samarbejde mellem Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) på Københavns Universitet og Kattegatcentret, Nordsø Oceanarium, Den Blå Planet og Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Udstillingen FiSK åbnede i 2017

Udstillingen var en del af et forsknings- og formidlingsprojekt mellem Københavns Universitet, Kattegatcentret, Nordsøen Oceanarium, Den Blå Planet og Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Samarbejdsudstillinger 1968-2017

1) 1974: Skudefart og Limfjordshandel
2) 1988: Odderen – et truet pattedyr
3) 1992: I storm og stille – den sikre havn
4) 1993: DUC i Esbjerg
5) 1993: Skalling Laboratoriet i Esbjerg 1969-1993
6) 1995: Matjes – en fed sild
7) 1995: Søredning før og nu
8) 1997: Åen og marsken (fotoudstilling)
9) 1998: Høst fra fælles hav – Nordsøfiskeriet 1870-1940
10) 1999: Matrostøj – til lands og til vands
11) 1999: Niels Kypers kiste – om hvalfangst
12) 2003: Pirater og kristne slaver – en sømands møde
med den islamiske kultur i 1700-tallet
13) 2004: Lys over Nordsøen
14) 2006: Galathea III
15) 2009: Havmølleparken ”Horns Rev 2” (fotoudstilling)
16) 2010: Nordsøens passagerruter
17) 2012: Med Neptuns Trefork
18) 2017: FiSK

 

Vandreudstillinger

En del af de særudstillinger der gennem tiden har været repræsenteret på Fiskeri- og Søfartsmuseet har været vandreudstillinger fra andre museer eller udstillinger, der er skabt i andre sammenhænge, men hvor man fundet temaet eller genstandene så interessante, at udstillingen kunne vises på museet.

Museet har også selv produceret vandreudstillinger, som andremuseer og institutioner har lånt.

Vandreudstillinger 1968-2017

1) 1971: Hollandske fliser
2) 1971: Ghana
3) 1972: Peru
4) 1972: Indien
5) 1972: Deltaplanen
6) 1973: Ny Guinea
7) 1973: Dyr i fare
8) 1976: Skibsfund i Zuidersøen
9) 1978: Havfiskeriet i Storbritannien
10) 1982: Det danske kysttoldvæsen
11) 1983: Cyklens Historie
12) 1986: Sans
13) 1987: Fiskeriet på Yucatan
14) 1988: Energi fra Nordsøen
15) 1988: Danske Skoleskibe (spotlightudstilling)
16) 1988: Ålejern
17) 1989: Mød marsvinet – Danmarks hjemlige hval
18) 1990: Oliefelterne i Nordsøen
19) 1991: Iddiser – en udstilling for etikettomaner
20) 1993: Med OLGA af Egernsund
21) 1994: Sørøvere og pirater
22) 1994: Trawler 2000-projektet
23) 1996: Hollandsk fiskeri 1900-1930 (fotoudstilling)
24) 1997: Hvalfangst
25) 1998: Olie og gas i Danmark
26) 1999: Håndtegnede søkort
27) 2008: Vand gi’r liv

Museet hjælper udstillinger på andre matrikler

Gennem tiden har Fiskeri- og Søfartsmuseet ofte bidraget med genstande til udstillinger uden for matriklen, og af og til har museet også været med til at lave egentlige museumsudstillinger.
Et glimrende eksempel er, da Blåvand Grundejerforening tog initiativ til at åbne et lokalmuseum i den gamle skole i Blåvand. Her samarbejdede Varde Museum og Fiskeri- og Søfartsmuseet om at indrettet det lille lokalmuseum, som blandt andet skulle huse en udstilling om havet med emnerne fiskeri og søfart – Fiskeri- og Søfartsmuseets kerneområder.

”Da Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg alligevel ikke fuldt ud kan dække sit arbejdsområde, der for fiskeriets vedkommende er hele landet, er det ønskeligt, at de øvrige museer og andre lokale initiativer, der beskæftiger sig med emner inden for Fiskeri- og Søfartsmuseets arbejdsfelt, får de bedst tænkelige vilkår at arbejde og samarbejde under”, skrev museets leder i 1974.

Ideelt set er det en glimrende mulighed for at formidle vor fælles kultur- og naturarv til en bredere skare, men i takt med en mere presset hverdag for museerne har denne praksis ikke være udført på Fiskeri- og Søfartsmuseet de
sidste mange år.

1989 var vikingeskibet “Imme Gram” vinteroplagt på Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvilket gav anledning til en særudstilling.

Udstillinger på andre matrikler 1968-2017

1) 1974: Lokalt fiskerimuseum i Blåvand
2) 1974: Lokalt fiskerimuseum i Stenbjerg
3) 1978: Den ældre erhvervskultur på Klitten – Særudstilling på Abelines Gård
4) 1988: Åledrivkvasen – Varde Bank
5) 1988: Vadehavsudstilling – Udstillingshuset i Ballum
6) 1988: Ribe Amts udstilling i Blåvand
7) 1990: Horn Rev no. 1 – Fyrskibsudstilling på Esbjerg Havn
8) 1995: Sønderho Mølle, Fanø
9) 1998: Människor och båter i Norden

Når begivenheder skaber udstillinger

Begivenheder, såsom årsdagen for en historiske hændelse eller et jubilæum for en virksomhed, kan være en anledning til at lave en særudstilling. Det samme kan indleveringen af en ny museumsgenstand. Mindre faglige indgangsvinkler kan være en anledning i lokalsamfundet. I 1988 gav kulturværkstederne i Esbjerg for eksempel museet anledning til at lave særudstillingen Det lugter af penge – Esbjerg Havn i 1950’erne og 60’erne.

Det stemte overens med, at kulturværkstederne dette år satte fokus på denne periodes udvikling og kulturliv. Den begivenhedsskabte særudstilling, der emnemæssigt skiller sig mest ud i årenes løb, er udstillingen P.O. Box 1976 Africa, som var en ulandsudstilling fra 1977. Hvad omstændighederne var for at denne udstilling blev lavet på et fiskeri- og søfartsmuseum er uvist, men antageligt skyldtes det, at museet gennem tiden også har haft en rolle som kulturhus for esbjergenserne.

 

Jubilæumsudstillinger 1968-2017

1) 1973: Jubilæumsudstilling
2) 2018: Byens gave – Fiskeri- og Søfartsmuseet 1968-2018

 

Charlotte Bie Thøstesen

(f. 1980) Cand. scient. i biologi-formidling. 2008-09 lærer på Varde Gymnasium og HF-kursus. Siden 2009 ansat på Fiskeri og Søfartsmuseet med formidling som sit hovedområde. Blev i 2018 ansat som naturhistorisk inspektør på museet. Arbejder med indsamling, registrering, bevaring, undersøgelse og formidling inden for museets naturhistoriske arbejdsområde.

Asbjørn Holm

(f. 1972) Lærer fra Ribe Statsseminarium med biologi og geografi som linjefag.
Ansat på Sønderrisskolen, Esbjerg 2002-06. Ansat som museumsformidler ved Fiskeri- og Søfartsmuseet siden 2006. Formand for biologilærernes faglige forening Biologforbundet 2009-2017. Forfatter til artikler om museumsdidaktik og naturvidenskabelige emner.

Begivenhedsskabte udstillinger 1968-2017

1) 1974: Ceylon – nybyggerne ved Gal Oya
2) 1977: P. O. Box 1976 Africa – Ulandsudstilling
3) 1980: Vragfund fra Alexander Newski
4) 1984: Rederiet J. Lauritzen gennem 100 år
5) 1988: Opskyl – hvad man finder langs stranden
6) 1988: Det lugter af penge – Esbjerg Havn i 1950’erne og 60’erne
7) 1988: Grønlandsudstilling – officielt Grønlandsbesøg i Esbjerg
8) 1989: ”Imme Gram” et vikingeskib
9) 1990: Kanonraperten
10) 1993: Esbjerg Havn 1868-1993
11) 1994:”Coast Watch”
12) 1997: Vadehav – natur og forvaltning
13) 1997: Olien fra Nordsøen i 25 år
14) 1998: Hvalstrandinger
15) 2007: Esvagt 25 år
16) 2010: Viking – Søredning før og nu – 50-året for etablering af Nordisk Gummibådsfabrik
17) 2014: Kaskelotterne ved Henne Strand, 2014

Back To Top
×Close search
Søg
X

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er okay med dette, men du kan fravælge, hvis du ønsker det Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close