skip to Main Content

Møder og konferencer

Faciliteter der inspirerer

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for relationen mellem land og vand. Vores unikke rammer sætter stemning for møder og events på et kulturelt niveau og inspirerer til nytænkning og fordybning – Vi skaber oplevelser man taler om.
Vi imødekommer erhvervslivets ønsker om at kunne afholde private møder i nye rammer. Vores Nyindrettede mødelokale, Albatros, som tidligere var museets bibliotek, sætter en moderne ramme om erhvervsmøder og hyggelige middage. Mødelokalet er indrettet med moderne AV, der giver trådløs fremvisning af præsentationer og hvor flere brugere kan være koblet op på samme tid.

Gå på opdagelse i museets udstillinger og akvarie, find ny energi hos sælerne eller nyd Frilandshaven, Vadehavet og ntauren som museet er omgivet af.
Måske tage en lækker frokost To Go for fødderne af ”Mennesket ved Havet” efterfulgt af en tur ved vandkanten. Eller gå endnu længere ud, under kyndig vejledning af museets formidlere på en vadevandring?

Skal der pustes lidt liv i mødet eller inspireres til nytænkning er vi gerne behjælpelige med aktiviteter, undervisning eller rundvisninger som vores kreative formidlingsteam konstant er i udvikling omkring. Eller måske kan et fagligt oplæg fra museets inspektører give et natur- eller kulturhistorisk indblik i et givent emne.

Lækker mødeforplejning

Vi laver menuer, afstemt efter sæsonen og altid med de bedste lokale råvarer, fra de fantastiske lokale fødevarer producenter. Her er noget for enhver smag.
I MS Smag tilberedes alt fra bunden. Vi sylter og bager selv alt. Sæsonvis sanker og indsamler vi direkte naturens eget spisekammer.
Vores kærlighed til havet betyder naturligvis at der altid er de lækreste fiskeanretninger og vi vover påstanden om, at MS Smag giver dig byens bedste udsigt.
Fra de store panoramaruder kan du lade blikket glide ud over det grønne areal, forbi statuen af Martin Spangsberg og videre ned til strandbreden, hvor Svend Wiig Hansens flotte hvide skulpturer “Mennesket ved Havet” skuer ud over indsejlingen til Esbjerg Havn.
I godt vejr og ved god sigtbarhed kan du se Fanøs kystlinje, Skallingen, UNESCO Verdensarv Vadehavet og de imponerende havmøller på Horns Rev.

 

Lad os skabe sammen

Vi går langt for at tilfredsstille og imødekomme de ønsker der måtte være for et besøg på museet. Vores faciliteter og aktiviteter på museet er frit tilgængelig ved afholdelse af møder i huset.
Vi går gerne i dialog om ny og kreativ brug af vores lokaler og ser hvordan vi kan skabe nogle alternative og inspirerende rammer.
Måske kan du se en mulighed i et af vores udstillinger eller synes at en middag med akvariet eller sælariet som baggrund er helt perfekt for det event du ønsker at skabe. Frilandshaven giver god base for teambuilding aktiviteter ligesom vi kan udvide horisonten og inddrage stranden og havet i jeres besøg.

Kontakt os så vi sammen kan finde på de gode løsninger og skabe oplevelser man taler om.

Fakta boks

For yderligere information eller booking kontakt Daniela Lindhardt på telefon 76 12 20 26 eller dl@fimus.dk

Back To Top
×Close search
Søg
X

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er okay med dette, men du kan fravælge, hvis du ønsker det Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close