Om mig
Mit navn er Pernille Pedersen og jeg er presse- og SoMe-medarbejder her på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Det er min opgave at sørge for at kommunikere ud om alt det, man kan opleve på museet. Jeg sørger for kontakt med pressen, opslag på de sociale medier, markedsføring og anden kommunikation samt opdatering af hjemmeside og nyhedsbrev.
Jeg er cand.merc. i marketing og forbrugerkultur og besidder en bred viden indenfor kommunikation og sociale medier. Museet har et bredt ansvarsområde og jeg brænder for at fortælle om de historier og oplevelser, der er på museet. Og så håber jeg på, at alle vores gæster går herfra med ny og spændende viden om havet omkring vores land.