Om mig
Mit navn er Jacob og du kan møde mig på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Her vil jeg primært være i færd med at fodre dyr, rengøre akvarier og fortælle om livet i og omkring havet.
Jeg holder også til bag kulissen, hvor jeg blandt andet er medansvarlig for akvarieteknikken.
Jeg har en baggrund som dyrepasser og lærer, og er med andre ord aktiv fortaler for dyrenes trivsel og adfærd.
Samtidig sætter jeg en stor ære i at arbejde med havets fascinerende univers, og i at give lige præcis dig en god oplevelse på museet.