Havet er fremtidens spisekammer

Mad fra havet

Havet er fremtidens spisekammer!

Kom med langt ned i havet - og ind i fremtiden - i vores nye udstilling “Mad fra havet”, som er åbnet og kan ses frem til efteråret på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

I udstillingen ”Mad fra havet” sætter vi fokus på fremtidens bæredygtige fødevarer fra havet med en underfundig, farverig og spændende præsentation af alt, hvad havet har at byde på, som kan spises, men som du måske slet ikke kender.

Udstillingen er en del af projektet “Mad fra havet”, hvor Fiskeri- og Søfartsmuseet i samarbejde med DPPO, Marine Ingredients Denmark, Dansk Akvakultur, WSP og Hedeselskabet har udviklet nyt undervisningsmateriale, der sætter fokus på fremtidens proteiner fra havet og på det marine fødevareerhvervs mulighed for at brødføde en voksende befolkning. Materialet har sin egen hjemmeside, www.madfrahavet.dk og kan frit benyttes.

Havet gemmer på masser af proteinrige og klimavenlige fødevarer som østers, tang og dyr, som du slet ikke havde tænkt kunne være en potentiel spise – måske får du lyst til at smage, når du har besøgt ”Mad fra havet”?

Projektet er støttet af den Europæiske Hav- og Fiskerifond og har desuden også fået bidrag fra Hedeselskabet.

Akvarium

Se mere

Sælarium

Se mere

Museum

Se mere