skip to Main Content

I Danmark har fiskeri altid været en vigtig del af livet nær kysten. Fra Middelalderens sildefiskeri og 16/1700-tallets hvalfangst kender man til fangsternes betydning. Torsk, laks og ål har været fisket med utallige slags redskaber overalt i Danmark, og i slutningen af 1800-tallet opstod havfiskeriet efter rødspætter og gjorde Danmark til en af verdens største fiskerinationer takket være snurrevoddet.

Fiskeri er foregået overalt ved de danske kyster gennem historien, og til tider har fiskene virket som en magnet på bønder og arbejdsfolk. Mest berømt er nok det store sildefiskeri Øresund i Middelalderen. Efter Reformationen i 1500-tallet blev ’fastedagene’, hvor man skulle spise fisk, afskaffet for mange mennesker i Europa, og efterspørgslen på sild faldt. Sild blev til ’fattigmandssild’, daglig og billig kost. Omkring Fyn og Sjælland og på Bornholm var sildefiskeriet med drivgarn stadig vigtigt op til 1800-tallet. I nutiden bruger nord- og vestjyske fiskere flydetrawl og not – net, der som en kæmpestor tobakspung kan fange store sildestimer på én gang. De allerstørste danske fiskekuttere i dag er sildefartøjer, som kan have over 2.000 tons sild ad gangen i lasten.

En særlig slags ’fiskeri’ var hvalfangst. Søfolk fra Rømø og de øvrige øer i Vadehavet var specialister inden for hvalfangst i det nordlige Atlanterhav, og de søgte hvert år hyre om bord på de store hvalfangerskibe fra Hamborg og Holland. I årene fra 1600 til 1800 blev der hvert år fanget i gennemsnit 1000 hvaler og flere tusinde sæler og hvalrosser. De store og langsomt svømmende rethvaler blev næsten udryddet som en følge heraf. Kommandørerne, dvs. hvalfangerkaptajnerne, fra Rømø var eksperter i sælfangst og hvalrosjagt.

Det var almindeligt, at fiskeri var supplement til jordbrug eller til livet som daglejer, og kun få steder, som f.eks. i Skagen og i Harboøre, var der fuldtidsfiskere. Man tilpassede sig naturens luner og indrettede fiskeriet efter det. Da saltvand fra Vesterhavet i 1825 brød gennem Aggertangen og forandrede Limfjorden til et sund, fik det stor betydning for fiskearterne i den vestlige del. Ferskvandsfisk forsvandt og blev erstattet af sild, rødspætter og andre saltvandsfisk – og fiskerne måtte indrette sig efter det.

Krogfiskeri med langliner har været almindeligt i danske farvande. Helt op til den første del af 1900-tallet blev langliner brugt til at fiske torsk fra den jyske vestkyst, og på Bornholm satte fiskerne kroge på lange, fastgjorte liner – lænker – i laksefiskeriet. Langlinefiskeri var arbejdskrævende, og på vestkysten var fiskerne afhængige af dygtige esepiger til at sætte madding på tusindvis af kroge hver dag i fiskesæsonerne. Karle og piger fra de vestjyske gårde boede om foråret og efteråret ved Nymindegab og Vejers i fiskehytter – boder – helt ude ved klitterne, og der var der et helt særligt liv, når fiskeriet stod på. Efter 1880 kunne fisken afsættes til de europæiske storbyer takket være jernbanen fra Vestjylland, og langlinefiskeriet voksede – men kun i en kort periode, for kuttere med nye redskaber vandt frem på Nordsøen efter år 1900 og kom til at dominere dansk fiskeri frem over. En nøgleperson i denne udvikling var en fattig husmand ved navn Jens Væver.

Jens Væver var fisker og husmand i Salling ved Limfjorden. Her fiskede man efter ål og fladfisk ved hjælp af landdragningsvod – store net, som blev halet ind fra strandkanten. I 1848 fik Jens Væver den idé, at man lige så godt kunne sejle ud på fjorden og prøve at fiske med vod langt fra land. Når man havde lagt nettet ud i vandet, kunne man smide ankeret og hale det ind igen fra båden. Den nye metode blev kaldt snurrevod, og fangsterne var overvældende for de fiskere, der brugte den nye teknik ude på Limfjorden. Snurrevodsfiskerne blev anklaget for rovfiskeri, og nogle ønskede at forbyde redskabet for at beskytte fiskebestandene.

Men snurrevod bredte sig fra Limfjorden til Frederikshavn, som var den dominerende fiskerihavn i slutningen af 1800-tallet. Snart kom snurrevoddet med de nordjyske fiskere til den nybyggede havn i Esbjerg, og forholdene i Nordsøen ud for Esbjerg var særdeles velegnede til snurrevodsfiskeri. Efter 1900 blev Esbjerg den vigtigste danske snurrevodshavn, hvortil fiskere kom fra hele landet for at fiske rødspætter. Sammen med de nye, effektive motorkuttere gjorde det nye redskab for alvor dansk fiskeri havgående,  og i årene fra 1920 til 1960 så man danske fiskere og trækuttere i næsten alle fiskerihavne rundt om Nordsøen. Snurrevod er det mest originale danske bidrag til udviklingen af verdens fiskerier, men det mistede sin betydning, da ophugningen af fiskefartøjer tog fart i 1980’erne, og siden har rødspættefiskeriet i Nordsøen været domineret af trawlere.

Selv om havfiskeriet dominerede dansk fiskeri i 1900-tallet, holdt en stor gruppe bundgarnsfiskere i de indre danske farvande fast i det kystnære fiskeri efter ål, som tilmed udvikledes og blev et meget indbringende fiskeri i den midterste del af 1900-tallet. Efterårsfiskeriet med ruser efter ål havde i århundreder været et vigtigt bidrag til økonomien, og jordejere med jord ned til kysten havde retten til at fange ål fra deres egen kyst, men kunne leje den ud til jordløse folk. Tyske fiskere fra Pommern introducerede omkring 1870 et fiskeri efter ål på åbent farvand med  såkaldte drivkvaser, fartøjer med dam i bunden til opbevaring af levende ål. De fiskede i store områder i de indre danske farvande, men en sygdom i ålegræsset slog omkring 1920 midlertidigt ålebestanden tilbage, og drivkvaserne forsvandt. Siden dominerede ruser og bundgarn ålefiskeriet. Man kunne se dem stå tæt ved pynter og næs, hvor blankålen passerer under sin vej tilbage til Sargassohavet for at gyde.

Trækutternes æra på Nordsøen varede indtil 1980’erne, hvor fiskeriet i stigende grad  blev reguleret med kvoter og andre begrænsninger. Mange nordsøkuttere var begyndt at fiske med trawl efter sild og andre fiskearter til dyrefoder. Man kaldte det for ’skidtfiskeri’ eller industrifiskeri, og fisken blev lavet til fiskemel og fiskeolie. Industrifiskeriet gav gode penge og nye, større fiskekuttere blev bygget af stål til afløsning af trækutterne. Mens fiskeriet blev stadig mere effektivt, blev der indført begrænsninger, så færre fartøjer skulle deles om at fange færre fisk. Hundredvis af lyseblå kuttere blev hugget op, og på 40 år faldt antallet af fiskere med 80%. I 2007 indførtes en ny form for regulering af fiskeriet i Danmark med individuelt omsættelige kvoteandele. Det satte gang i en omfattende udvikling med koncentration af kvoteandele på færre fartøjer og fornyelse af fiskerflåden. Antallet af fiskere og fartøjer faldt, men til gengæld blev rentabiliteten af fiskeriet forbedret for de fleste af de tilbageværende erhvervsfiskere.

Efter 1900 blev Esbjerg den vigtigste danske snurrevodshavn, hvortil fiskere kom fra hele landet for at fiske rødspætter. Sammen med de nye, effektive motorkuttere gjorde det nye redskab for alvor dansk fiskeri havgående

Back To Top
×Close search
Søg
X

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er okay med dette, men du kan fravælge, hvis du ønsker det Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close