skip to Main Content
Museumsdirektør I Sjæk’len

Museumsdirektør i Sjæk’len

50 år med store drømme og lokal forankring

Af David Dupont-Mouritzen

Et 50-års jubilæum kalder helt automatisk på et grundigt tilbageblik, hvor alle de vigtigste nedslag og begivenheder opridses. Den øvelse blev imidlertid gennemført
i forbindelse med museets 40-års jubilæum. En oversigt over museets vigtigste begivenheder er at finde senere i denne artikel. I nærværende redegøres kort for, hvordan Fiskeri- og Søfartsmuseets første love, arbejdsplaner og værdier tog sig ud fra begyndelsen. Herefter præsenteres de tre direktørers ”programerklæringer”, som de blev fortalt til lokalaviserne i forbindelse med direktørernes tiltrædelser. Endelig gøres status for 50-års jubilæet med et perspektiv, hvor fortid og fremtid mødes.

Fiskeri- og Søfartsmuseet har fra starten af sit virke beskæftiget sig med både naturhistorie og kulturhistorie, hvor naturhistorien i stort omfang først var repræsenteret ved akvarierne og senere sælariet. På det kulturhistoriske område var det især fiskeriudstillingen i Danmarkshallen og skiftende særudstillinger, der var i fokus, men også den vestjyske søfart fik med tiden sin plads på museet. Netop ønsket om at beskæftige sig med både naturhistorie og nyere tids kulturhistorie var en af årsagerne til, at en fraktion af Esbjerg Museum valgte at stifte museumsforeningen af 1962, som få år efter fik realiseret drømmen om et nybygget Fiskeri- og Søfartsmuseum.

Som man kan læse i § 1 i de første love for museet, i dag kaldet vedtægter, fremgår det ikke, at man ønskede, ej heller havde det som et krav, at museet skulle indeholde zoologiske anlæg.
Blandt andet fordi man i 1962 ikke havde tilsagn på et nybyggeri, men derimod forestillede sig at indtage et eksisterende byggeri på Esbjerg Havn. Allerede året efter de første love blev vedtaget, havde museets ledelse imidlertid født tanken om akvarier. Ifølge Arne Espegaard blev der i 1963 udformet et skitseprogram, hvor akvariet omtales første gang – og ideen var tilsyneladende fostret af bestyrelsesmedlem K. E. Jensen. Hvad man heller ikke kan læse ud af vedtægterne er, hvordan man fra start ønskede, at museet skulle operere. Det får man til gengæld et bedre indtryk af i museets første arbejdsplan fra den 30. marts 1962.

Den første arbejdsplan definerer, hvordan museet skal arbejde med indsamling, registrering og bevaring af genstande samtformidling heraf, bl.a. udstillinger – opgaver der den dag i dag er centrale for alle statsanerkendte museer. Fiskeri- og Søfartsmuseet blev statsanerkendt i 1972. Det eneste element som ikke eksplicit var med, da museet blev statsanerkendt, er forskningsdelen, hvilket i dag er et krav i Museumsloven. Arbejdsplanen indeholder også andre elementer end ovenstående og har således karakter af at være en slags kombineret arbejdsplan og strategi for museet. I forhold til det strategiske supplerer museets første formand, Arne Espegaard, retrospektivt i Sjæk’len fra 1987 med følgende:

“Fra starten gjorde man en stor indsats for, at Fiskeri- og Søfartsmuseet skulle blive en levende, dynamisk og udadvendt institution.… Foruden museets kulturhistoriske aktivitet har akvariet og sælariet ved sit stærke engagement inden for miljøproblemer vundet international anerkendelse. Institutionen har således udover sine museale forpligtelser søgt at formidle mange dagsaktuelle problemer gennem udstillinger og publikationer. Den har dermed slået sit navn fast både som kulturformidler og turistattraktion.”

Kimen til et hybridmuseum (natur og kultur) med fokus på samtidig at være en turistattraktion var lagt, senere i museets historie også omtalt som en museumsattraktion. Ikke alene etableredes museet som en hybrid med både natur- og kulturhistorisk formidling, forskning og genstandsindsamling – man havde også en konkret plan om, at museet skulle have tætte relationer til byens – på det tidspunkt – dominerende erhverv, fiskeriet. Som en lokalavis skriver: ”Da Fiskerimuseet i 1968 tog de lokaliteter i brug og udvidede medarbejderstaben, var det bystyrets og bestyrelsens mål, at museet og akvariet – foruden sit publikumsrettede arbejde – skulle arbejde for og samarbejde med erhvervsfiskeriet.”

Dette viser, at Fiskeri- og Søfartsmuseet blev skabt med et tydeligt værdisæt om at være levende, dynamisk og udadvendt og med en klar formålsparagraf om at være en del af det lokale erhvervsliv.
Museets lov, arbejdsplan og værdisæt er udgangspunktet for direktørernes arbejdsområde og dermed også – i et vist omfang – retningsgivende for de udmeldinger og drømme, som direktørerne præsenterer i forbindelse med de første interview med lokalaviserne.

Alan Hjorth Rasmussen

”Museerne bør også have interesse for nutiden”. Sådan lød overskriften den 8. december 1965, der annoncerede Alan Hjorth Rasmussens tiltrædelse som museumsinspektør i 1966. En ansættelse som fandt sted to år før museet blev indviet, og som samtidig også var museets første inspektøransættelse, en funktion der fra 1968 også indebar at være leder af museet. Alan Hjorth Rasmussen var en af de første studerende til at gennemføre den afsluttende eksamen på den nyoprettede studieretning ”materiel folkekultur”, et studium der blev oprettet i 1959, og som havde til formål at uddanne museumsinspektører til museer, der arbejdede inden for nyere tids kulturhistorie – en funktion som ellers tidligere har været domineret af historikere.
Alan Hjorth Rasmussen var mag.art. i materiel folkekultur og var 25 år, da han tiltrådte som inspektør.
På spørgsmålet om hvilke planer Alan Hjorth Rasmussen havde for museet, svarede den kommende direktør, at han havde en række ønsker. Her gengivet i kort form fra avisartiklen 8. december 1965:

  • Forskningsarbejdet skal fortsætte med fokus på at samle oplysninger om gamle redskaber og brugen af disse, samt producere film der viser, hvordan disse er blevet brugt, da dette er absolut sidste frist, hvis man skal have fat i de mennesker, der har brugt dem.
  • Museet skal beskæftige sig med nutiden, det er absolut uholdbart kun at samle ting fra ældre tid.
  • Nutiden må blive en del af Fiskeri- og Søfartsmuseet med særudstillinger.
  • Fiskerbondens stilling i samfundet skal belyses ved at låne tingbøger fra 1600-tallet og fremefter.

Alan Hjorth Rasmussen blev desuden beskrevet som fiskernes mand med liv og sjæl. En mand som tog med fiskerne på langturssejlads med det formål at forstå fiskernes livsbetingelser og problemer og på den baggrund lave nutidsforskning til gavn for fiskerne.

Horst Meesenburg

Fredag den 22. januar 1982 kunne man i Esbjerg Ugeavis læse, at den tidligere akvarieleder nu skulle være direktør for museet, og som Horst Meesenburg selv udtalte, ”Jeg har fået et drømmejob.”
Overskriften i Vestkysten den 31. december 1981 lød: ”Vigtigt at få mennesket ind i centrum på Fiskerimuseet.”

  • Horst Meesenburg var uddannet naturhistoriker med zoologi som hovedfag og tiltrådte som 53-årig. Den 31. december 1981 skrev Vestkysten følgende om Horst Meesenburg. Her gengivet i kort form:
  • Mennesket skal i centrum på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
  • Særudstillinger og foredrag om aktuelle emner skal igen præge det landskendte museum.
  • Udstillingerne er i alt for stor grad præget af redskaber, og viser ikke de mennesker og lokalsamfund, som brugte redskaberne.

Den 22. januar 1982 skrev Ugeavisen følgende om Horst Meesenburg. Her gengivet i kort form:

  • En af hovedopgaverne bliver at formidle den store masse af uopsamlede oplysninger videre til den almindelige dansker, i modsætning til Alan Hjorth Rasmussen som havde satset på nutidsforskning.
  • Behov for langt større kontakt til borgerne i almindelighed.
  • Flere udstillinger og ikke bare udstillinger med relation til fiskeriet.
  • Udstillingerne skal have menneskene i centrum i forbindelse med de begivenheder, en udstilling skildrer.
  • Horst Meesenburg var desuden fortaler for, at der skulle arbejdes på at indsamle og bearbejde materiale om Vadehavets historie med senere udgivelse for øje. Hertil skulle ansættes en etnograf, og indsatsen skulle være et samarbejde mellem staten, amterne og Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Morten Hahn-Pedersen

I forbindelse med Morten Hahn-Pedersens tiltrædelse lød en af overskrifterne: ”Lynkarriere”, hvilket udover at indikere, at den nye direktør var ung og ambitiøs, også fortæller at museet var blevet en respekteret institution. Morten  Hahn-Pedersen var cand.mag. i historie og kunsthistorie, da han tiltrådte som 31-årig.

Vestkysten skrev følgende om Morten Hahn-Pedersen. Her gengivet i kort form:

  • Støtter ideen med frilandsmuseum 100%.
  • Museet skal også være et kulturhus.
  • Offshore-sektoren får sin plads på museet.
  • Oliejagten i Nordsøen skal på museum.
  • Nye formidlingsmetoder skal tages i anvendelse. Et frilandsmuseum på arealerne udenfor museet kan være en af måderne…
  • Museumsbegrebet skal udvides, så det kommer til at omfatte musikarrangementer, kunstudstillinger, høringer om aktuelle emner mv.
  • Fokus på søfart og offshore.
  • Arbejdet med en ny permanent fiskeriudstilling må sættes igang.
  • Færre, men større og bedre udstillinger. Én om året på tværs af de tre hovedarbejdsområder – det biologiske område repræsenteret ved sælariet og akvariet, fiskeriområdet samt søfart- og offshore-området. Derudover skal der arbejdes med dagsaktuelle emner i museets spot-light-udstillinger.

Nedenstående er udpluk fra museets grundfortælling og mission.

Selvom museets grundfortælling først blev skabt i 2016, er der ”intet nyt under solen”. Der er blot sat ”nye” ord på
det, som museet altid har gjort. Derfor bærer museets nye visionsplan, som blev introduceret i 2016, også titlen ”Re-Imagine”.

50-års jubilæum – en portal for fortid og fremtid
Siden 1968 har vi indsamlet og formidlet Danmarks maritime historie. Vi har koblet natur- og kulturhistorie om mennesket og havet i spændende forskningsprojekter, levende fortællinger samt små og store udstillinger i voksen- og børnehøjde. Alt sammen med det klare mål at bidrage til gode oplevelser og øget erkendelse for gæster og samfund.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er Danmarks museum for relationerne mellem landet og vandet. Vi er optaget af menneskers forhold til havet. Havet har givet materiale og sat liv til både poesi, arbejdspladser, økonomi, samfundets udvikling og vores selvforståelse som nation.

Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet i fremtiden – til alle og på alle niveauer.

Drømmene ændrer karakter

Som det fremgår af ovenstående, sker der i løbet af museets første 50 år et skifte i det primære fokus. Ikke at forstå således, at museet i hele perioden ikke indsamler og registrerer genstande, men der kommer nyt til, som får særlig interesse. Det primære fokus flytter sig fra i starten at være på indsamling af genstande og forskning relateret til genstande, til et stærkere fokus på mennesket, udstillinger, samfundsaktuelle problemstillinger og moderne formidlingsmetoder.

Årsagerne er angiveligt mange og komplekse – uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, objektive vurderinger og krav fra – og forestillinger om, hvad samfundet forventer af et museum.
Men der er en rød tråd gennem alle 50 år, og det er en gennemgående ambition om at have en stærk lokal forankring til både borgere og erhvervsliv baseret på en relevans og aktualitet, der gerne må give national bevågenhed samt vække turisternes interesse.

50-års jubilæum – en portal for fortid og fremtid

Siden 1968 har vi indsamlet og formidlet Danmarks maritime historie. Vi har koblet natur- og kulturhistorie om mennesket og havet i spændende forskningsprojekter, levende fortællinger samt små og store udstillinger i voksen- og børnehøjde. Alt sammen med det klare mål at bidrage til gode oplevelser og øget erkendelse for gæster og samfund.

Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet i fremtiden – til alle og på alle niveauer.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er Danmarks museum for relationerne mellem landet og vandet. Vi er optaget af menneskers forhold til havet. Havet har givet materiale og sat liv til både poesi, arbejdspladser, økonomi, samfundets udvikling og vores selvforståelse som nation.

Ovenstående tre afsnit er udpluk fra museets grundfortælling
og mission.

Selvom museets grundfortælling først blev skabt i 2016, er der ”intet nyt under solen”. Der er blot sat ”nye” ord på
det, som museet altid har gjort. Derfor bærer museets nye visionsplan, som blev introduceret i 2016, også titlen ”Re-Imagine”.

Men hvordan giver det mening at tale om 50-års jubilæet som en portal, hvor fortid og fremtid mødes, hvis alt er det samme?
Først og fremmest fordi vi helt bogstaveligt sætter esbjergfiskeriets storhedstid på museum med den nye udstilling ”Danmarks Vildeste Fiskereventyr”. Dermed bidrager museet til at lukke det kapitel, der om noget har defineret Esbjerg. I tillæg åbner vi endnu en udstilling – en Jubilæumsudstilling, som giver et tilbageblik på Fiskeri- og Søfartsmuseet gennem 50 år. På publikationsområdet bliver hovedindsatsen en coffee table book med titlen ”Havneliv”, som i flotte billeder med tilhørende tekst viser udviklingen af Esbjerg Havn gennem 150 år. Alt dette er
imidlertid alene et tilbageblik. Hvilke drømme har vi for fremtiden, som legitimerer, at vi kan tillade os at definere 50-års jubilæet som en portal for fortid og fremtid?

Helt konkret har vi forestillinger om dels at nytænke måden, vi skaber indhold til vores udstillingsflade på, dels at om og udbygge hele museet. På indholdssiden er ønsket at aktivere museets tidligere relationer. Her tænkes på uddannelsesinstitutioner, kommune og erhvervsliv, men i bredere og mere integreret forstand end tidligere, og med et fælles mål om at skabe erkendelse, som bidrager til øget demokratisk dannelse gennem forståelse for, hvordan mennesker og natur påvirker hinanden.

Denne indsats er central i museets visionsplan Re-Imagine fra 2016. Re-Imagine handler altså ikke om at til- og fravælge ansvarsområder eller specifikke projekter – dvs. hvad vi laver på museet. Re-Imagine handler i større omfang om, hvorfor og hvordan vi arbejder på museet.

På den bygningsmæssige side er 2018 det år, hvor projekt ”Re- Imagine 1968”10 vil blive søgt realiseret. Et projekt som i fremtiden vil danne de fysiske rammer for det, vi på indholdssiden ønsker at skabe sammen med lokale aktører, hvor vi vil eksperimentere med at anvende moderne teknologi, lyd, lys og materialer på en måde, som skaber bedre kontakt til unge mennesker og samtidig dygtiggør os i forhold til at skabe oplevelser, man taler om.

Der har gennem tiderne været gennemført flere byggeprojekter i mindre skala, som hver især har bidraget til den løbende udvikling af museet, og på baggrund af disse udbygninger har man fået skabt et ”udfordrende” oplevelsesforløb for gæsterne. På trods af løbende udbygninger er det ej heller lykkedes at få bygget den bådehal, som var tiltænkt museet fra start, og som efterfølgende er blevet efterlyst, som i bl.a. dette forord til Sjæk’-
len 1987:

”Fremtidsplanerne omfatter – foruden fortsættelse af det arbejde – især restaurering og udstilling af museets enestående samling af både. De fleste har gennem ti til tyve år været oplagret enten udendørs eller i klimatisk lidet egnede rum. Hvis denne enestående samling ikke skal gå til, må vi i løbet af de kommende fem år bygge den bådehal de fortjener.”

Udover at indeholde en bådehal, som gentagne gange har været efterlyst til museets fartøjer, så indeholder om- og udbygningsplanerne blandt andet også en overgang fra museet til skulpturgruppen ”Mennesket ved Havet” – også kaldet ”De fire hvide mænd”. En realisering af denne vil betyde, at Sædding Strandvej vil skulle forsænkes på en længere strækning foran museet. Resultatet vil blive en ny strandpark, som vil binde det kommende Esbjerg Strand, De fire hvide mænd og museet sammen med den grønne kile, som fører ind til Esbjerg centrum.
Om der med afsæt i nærværende artikel er basis for at kalde 50-års jubilæet for en portal, hvor fortid og fremtid mødes, skal være op til læseren, men desuagtet indeholder 2018 en række indsatser, som både omhandler fortid og fremtid.

Formænd

Arne Espegaard 1962-1971
Karl Erik Jensen 1971-1974
Hakon Svendsen 1974-1980
Jørgen Slivsgaard 1980-1987
Hans Jørgen Laustsen 1987-1992
Jens Andreas Thygesen 1992-1993

Direktører

Alan Hjorth Rasmussen 1966-1982
Horst Meesenburg 1982-1988
Morten Hahn-Pedersen 1988-2015
David Dupont-Mouritzen 2016-

David Dupont-Mouritzen

(f. 1975) Museumsdirektør for Fiskeri og Søfartsmuseet, Esbjerg. Uddannet cand.scient. i geografi fra Københavns Universitet i 2003. Har siden arbejdet med interessevaretagelse som sekretariatsleder for Danmarks Fiskehandlere i ni år, og som partner i en kommunikationsvirksomhed.
Var i to år (2014-2016) chef for et regionalt udviklingsselskab i Midtnorge med fokus på erhvervs- og destinationsudvikling.
Fra 1. marts 2016 museumsdirektør for Fiskeri og Søfartsmuseet, Esbjerg.

Museets historie

Tidslinje
1962 Museumsforeningen for Fiskeri-og Søfartsmuseet stiftes
1968 Museumsbygningen på Tarphagevej 2 opføres som en gave til byens borgere i anledning af Esbjerg Havns 100 års jubilæum. Arkitekterne bag er Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen
1972 Fiskeri- og Søfartsmuseet bliver statsanerkendt
1976 Sælariet åbner
1989 Første etape af en frilandsafdeling åbner
1994 Forskningscenter ved museet oprettes
1999 Opførelse af ny museumskube med kontor-, arkiv-, biblioteks-, magasin- og udstillingsfaciliteter
2002 Saltvandsakvariet genåbner efter renovering og udvidelse
2006 Cafeen renoveres og museet overtager driften
2013 Sælariet genåbnes efter renovering
2014 Vadehavspavillon åbner
2016 Offshore-udstilling åbner

Ansvarsområder
Fiskeri- og Søfartsmuseet er kultur og naturhistorisk museum for:
Dansk fiskeri
Dansk offshore
Dansk havmiljø
Danske havpattedyr
Vestjysk søfart
Vadehavets kultur- og naturhistorie

Back To Top
×Close search
Søg
X

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er okay med dette, men du kan fravælge, hvis du ønsker det Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close