skip to Main Content
Se alle arrangementer

juni, 2021

26junHele dagen15augFremhævedeHavets giganterSommerferietema 2021

Arrangements-detaljer

Oplev “Havets Giganter” i sommerferien 

Det bliver gigantisk! I sommerferien byder Fiskeri- og Søfartsmuseet jer velkommen i giganternes verden med alt fra gigantiske hvaler og fisk til menneskets kollesale skibe, olieplatforme og havvindmøller.

 

Tag med havets giganter på ekspedition 

Tag med på ekspedition og mød havets giganter, oplev giganternes fald, og bliv klogere på hvad der sker, når havets giganter støder sammen på godt og ondt. Gør jer klar til ekspedition og hent en gratis ekspeditionsdagbog ved Informationen. Dagbogen er fuld af sjove aktiviteter, og steder hvor I kan notere jeres opdagelser under ekspeditionen.

Sommeraktiviteter for hele familien

I sommerferien slår Fiskeri- og Søfartsmuseet dørene op for det åbne laboratorium. Laboratoriet er åbent alle feriens dage fra 11.30 til 16.00. Her kan du møde nogle af museet dyr og høre spændende historier om dem – f.eks. hvordan søstjernen kan fortære en blåmusling ved at kaste maven ud af munden.

I det kreative værksted er det kun fantasien, der sætter grænser, når I skal udfolde jer kreativt og bygge havets giganter af skaller.

Nyd sommeren på Friland

Museets Frilandsudstilling byder på en stemningsfyldt sommer. Skærp alle sanser og drag tilbage i tiden for at opleve den autentiske havnestemning fra tiden omkring 2. Verdenskrig.  Besøg de ”levende” værksteder og få en sludder med vodbinderen, rebslageren og smedene eller lyt til dunk-dunk-lyden, når de gamle skibsmotorer startes.

 

Se alle aktiviteter i sommerferien og køb billet her.

Tid

Juni 26 (Lørdag) - August 15 (Søndag)

Sted

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Tarphagevej 2

Back To Top
Søg
da
X
X