skip to Main Content
Se alle arrangementer

marts, 2021

11mar15:0017:00Virtual EventDebat: Bør museer udfordre deres gæster?En debat om museumsaktivisme

Arrangements-detaljer

Med Shorewalk 2020 eksperimenterede vi på Fiskeri- og Søfartsmuseet med en mere aktivistisk måde at være museum på. Den såkaldte museumsaktivisme har for tiden vind i sejlene – og det er ikke unormalt at se museumsfolk føre deres gæster op på barrikaderne for at kræve forandring! Når vi som Danmarks museum for havet gerne vil være en vægtig stemme i tidens klimadiskussioner, så kommer vi også til bevæge os ind på områder og i debatter, hvor traditionelle museer normalt vender om.

Med afsæt i vores eget museums flirten med aktivismen, inviterer vi derfor til stor debat om museumsaktivismen. For bør museer overhovedet løfte pegefingeren over for sine gæster – bør neutrale museer overhovedet tage stilling?

 

Til at diskutere ovenstående har museet bl.a. inviteret:

  • Morten Messerschmidt, medlem af Folketinget og næstformand i Dansk Folkeparti,
  • Henrik Dahl, medlem af Folketinget for Liberal Alliance.
  • Sarah Smed, leder af Danmarks Forsorgsmuseum, er måske bedst kendt for sit arbejde med Godhavnsrapporten, der i 2019 ledte til, at statsministeren gav en officiel undskyldning til de tidligere børnehjemsbørn, der var blevet udsat for misrøgt på drengehjemmet Godhavn.
  • Flemming Just, formand for ODM (museernes interesseorganisation) og direktør for Sydvestjyske Museer, har i mange år stået i spidsen for at sætte fokus på museernes rolle og ansvar ift. samfundet.
  • Jakob Lose, formand for Fiskeri- og Søfartsmuseets bestyrelse og byrådsmedlem for Venstre, har været med til at søsætte museets nye strategi, hvori der satses på et mere aktivistisk format.

Debatten afholdes virtuelt. Du kan deltage via vores facebookside.   

 

Tid

(Torsdag) 15:00 - 17:00

Sted

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Tarphagevej 2

Back To Top
×Luk søgning
Søg
da
X
X