skip to Main Content
Blæksprutten Er Død

Blæksprutten er død

Den klogeste sprutte er død

Det var en sky lille sprutte der, for mindre end et år siden, ankom til os i et lille plastikrør. Han nåede at spise det halve af sin ene arm, før han opbyggede modet til at komme ud efter sin mad. Derfra gik det hurtigt fremad. Armen groede ud igen, blæksprutten knyttede sig til sine trænere Jeppe og Melanie – og var hovedstjernen i Melanies forskningsprojekt.

”Blæksprutten har lært os rigtig meget, blandt andet om genkendelse af mennesker og hvordan man bedst stimulerer og beriger en blæksprutte i fangenskab. Han har lært os, at blæksprutter også kan udvise legende adfærd. Det er spændende fordi det sjældent ses hos invertebrater, hvilket betyder dyrearter uden rygrad.” siger Melanie, biologistuderende.

Hans træning betød, at han blev markant mere social end blæksprutter normalvis er. Han elskede træningen der bød på både øvelser, udfordringer og tæt fysisk kontakt. Han stortrivedes i sit store konkylie, hvorfor han legesygt kom ud for at hilse på gæsterne.

Han var stor af sin alder og vejede 3 kg ved sin død. Han nåede at blive ca. 10 måneder, hvilket er inden for normalen som svinger bredt mellem 3 – 18 måneder. Han blev syg omkring den 22. januar og døde natten til den 29. januar. Vi ved ikke hvorfor han er død, men vi vil obducere ham så vi kan komme nærmere på dødsårsagen. Obduktionen vil foregå som en begivenhed, som nysgerrige og hans fans inviteres til at deltage i.
Dette er ikke nemt at fastsætte dødsårsagen med blæksprutter, men vi allierer os med forskere og andre eksperter indenfor området.

Kommer der en ny?

Ja selvfølgelig. Men det bliver bedre endnu, for selvom vi sandsynligvis når at få en ny octopus vulgaris længe inden da, så kan vi hermed løfte sløret for, at 2020 bliver et rigtigt blæksprutte år. Gennem en række initiativer som både foredrag, workshops og nye blæksprutte avlsprogrammer på Fiskeri- og Søfartsmuseet sætter vi fokus på dette forunderlige havdyr – så du kan godt glæde dig!

Back To Top
×Luk søgning
Søg
X

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er okay med dette, men du kan fravælge, hvis du ønsker det Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close